Minispejder er for børn mellem 8 - 10 år.
Vi mødes hver onsdag i hytten kl. 17.30 - 19.00.
Vi laver mange forskellige aktiviteter, hvor vi får taget flere mærker til vores uniform. Vi arbejder med grundlæggende spejderfærdigheder f.eks. at kunne bruge en kniv, en sav, sove i telt, lave mad på bål/stormkøkken (Trangia), bygge med rafter, binde knob samt orientering med GPS eller kort og kompas. Vi mener at børn lærer bedst ved at gøre tingene selv. Husk derfor altid at have praktisk tøj på efter vejret.
Herudover arbejder vi med sociale færdigheder, hvor spejderene lærer at samarbejde og anerkende forskelligheder, styrker og svagheder. Der er plads til alle.
Vi vil gerne give alle børn en oplevelse af at være god til noget.
Minierne tager på forskellige turer både med overnatning og ikke.
Derudover deltager vi i flere arrangementer, sammen med andre spejdere i samme alder, rundt på Fyn.
For nogle børn kan det være svært at tage på overnatningstur uden mor eller far. Derfor er forældre velkomne til at deltage på vores ture. Til gengæld forventer vi, at de giver en hånd med med madlavning, oprydning, rengøring osv. Det giver lederne tid og overskud til at lave endnu bedre aktiviteter med spejderne.